December 2010

Det er nu tid at få lidt opsummering på Toftekæret for året 2010 - vi syntes selv vi har haft lidt gang i tingene -

I maj måned fik Joseffa sit sidste certifikat på DKK's udstillling i Hillerød - derved blev hun DKCH(G) - Dansk Udstillings Champion, og nåede så langt at hun blev BIM - (Bedste i modsat køn) - og fik CACIB - så nu er hun klar til at tage til udlandet på en International Udstilling -

Men Joseffa har også klaret sig rigtig godt grav - på tre gravprøver i træk, fik hun henholdsvis 67 - 69 og 67 point, det udløste derved et championat - Så hun i september blev DKBRCH(G) - Dansk Brugschampion på Grav - det betyder at hun er færdig på gravprøver. Så nu må vi se om vi kan få en præmering på drevprøver til feb. - marts - eller også prøver vi hende på et 20 timers spor.
Vi har haft parret Joseffa i september - men hun er desværre gået tom - så ingen hvalpe nu - Vi håber på bedre held sommeren 2011 -

27. juni var en stor dag for os - Verdens Udstillingen i Herning 2010 - og det gik rigtig godt - vi havde Toftekæret's Anna med som stillede i Veteran klassen - og sørme jo - vi havde den store glæde at hun blev Veteran Verdens Vinder 2010 - det var stort - tænk sig, vores ejet opdræt - 

Men vi skal også nævne nogle af vores hvalpe som har klaret sig meget fint i året's løb -
Det startede på året's første udstilling i Stouby - hvor Toftekæret's Ditlev ( ejet af Jytte og Jørgen på Fyn ) fik sit første Certifikat - godt gået Jørgen - nu glæder vi os så til at se hvordan det går i 2011 -men også Toftekæret's Carna klarede sig godt på samme udstilling - hun stillede en opdrætsklasse med Toftekæret's Ditlev og Toftekæret' Dina - og blev bedste ruhårede opdrætsklasse - gik videre til store ring hvor klassen blev 3. bedste opdrætsklasse - tak for hjælpen til Jørgen og Marie-Louise.

Toftekæret's Dina ( ejet af Jens og Marie-Louise) har gjort det godt - hun blev i foråret DKBRCH(G) - Dansk Brugs Champion på Spor - med meget høje point - samt prøvens bedste på et par af prøverne - Det er rigtig flot Jens - det har Dina og dig gjort godt 😉
Marie-Louise har taget sig af udstillingerne med Dina - og det har de klaret godt 🤩 Dina har på to efterfølgende udstillinger i Fakse og Vamdrup fået to 2 certifikater - (med hjælp fra Dorte i Vamdrup - tak for det -)  og mangler nu kun et mere for at blive udstillingschampion - flot Marie-Louise - vi ser frem til året 2011 - måske vi skal have champagne ... 🙃 

Så har vi Toftekæret's Elvi ( ejet af Jens og Marie-Louise) som har været på sin første sporprøve i år - også det gik godt - hun fik 74 point ud af 75  - bedre kan det vist ikke gøres - og hun blev dermed også prøven bedste -
Så Jens - dig og tøserne har haft et godt år - Tillykke med det - vi er stolte af Jer alle - 

Hen over året har vi også set en del af vores hvalpe -og det er rigtig dejligt at kunne følge dem - og vi ser en stor gensyns glæde - når vi mødes - enten her hos os, eller i deres hjem - det er rigtig godt, at få lov at følge dem - og vi glæder os allerede til et nyt gensyn i 2011. 

Men nu må vi ikke glemme, at der er kommet en lille ny til, nemlig Toftekæret's Frauke - som er fra vores sidste kuld - hende skal vi nu igang med. Det første bliver at vi skal til at træne spor med hende -  "når sneen er smeltet " så hvis kan få en sporprøve til foråret - ville det bare være godt - 😎 

Vi vil sige Jer alle en tak, for året der er gået - og glæder os meget til vi ses i 2011 - Godt Nytår !

                             

         



Babuska kigger ind i det nye år - 2011 !




Tiden går og der er sket ting her på Toftekæret - og det er på høje tid, vi får opdateret vores virke - så Maja... vi vil nu få gang i tingene igen.

Alle de små fra f-kuldet rejste hjemmefra midt i august,  og vi har besøgt de fleste af dem. Det er rigtig dejligt at se, hvordan de trives i familierne rundt om i det ganske land - fra Lemvig til Sorø - over Kirke Hyllinge til Jyllinge - samt "vores" lille nye skud på stammen Frauke

De "små" hvalpe på afrejsedagen med deres kommende familier.
 
 

Frits med sin familie på afrejsedagen - klar til at møde den store verden ...

Freya har taget turen til Jyllinge - hos Helen, Niels og Tilde

Faust tog ned til Sorø hos Anne Marie og Leif

Og så var der lille Fanny - hun tog turen op til Kirsten i Kirke Hyllinge

Frans er kommet op i det nordjyske til Maja og hendes familie i Lemvig

Den sidste der pakkede rejsetasken var Frigga - hun kom til Karslunde til Eva, Simon og gravhunden Samson

1. august 2010

Så har vi nyt på hvalpesiden - f-kuldet - de en nu ved at være store de " små" - der sker rigtige mange ting - de udvikler sig og og prøver nye grænser - de er også klar til at forcerer " spærring " i haven .... de mosler rundt en times tid - og så er det tid at tage et par timer på øjet ...
De kan også bruge masser af tid til at lede efter hvalpefoderet ... kastet rund i haven ... så skal de bruge næsen.... og det skal helst gå lidt kvikt - for eller er det væk, når der er mange om budet ....

Nye billeder .....
på hvalpesiden f-kuldet

Her er vi igang med at finde hvalpefoderet... kastet rundt i haven - det var bare lige sagen ... så bruges næsen....

18. juli 2010

Tiden går og de små er nu blevet fire uger - og der er kommet gang i dem. De er alle kommet på benene, og har travlt med at udforske den store verden, det er jo en fantasktisk sommervejr vi har - så de kan være ude hele dagen.

Billeder er lagt ind under f- kuldet

Vi har også fundet navnene til f-kuldet - disse er på hvalpesiden -

28. juni 2010

Vi er kommet hjem efter en fantastisk weekend i det jyske - Først var vi på Welt Union Teckels Verdensudstilling i Silkeborg med deltagelse af 430 gravhunde fra 20 forskellige nationer. Det var meget spændende at se så mange gravhunde, der stillede i de forskellige klasser, hunde vi ikke havde set før, alene fra Rusland var der 67 hunde tilmeldt. Vi havde Anna og Joseffa med, som stillede i henholdsvis Veteran og Championklasse begge piger fik Very good = 1. pr.  - så var vi færdige for den dag. Så kunne vi begynde at tænke på næste dag, nemlig Verdensudstillingen -  World Dog Show - i Herning som løb over 4 dage. Dette blev en kæmpe oplevelse, der var tilmeldt 19.354 hunde af mange forskellige racer under FCI. Det vil sige at der ca. er 5000 hunde om dagen - Vi har prøvet det før i Stockholm, med så mange hunde - så det tog ikke pippet fra os ... På denne dag var der tilmeldt 796 gravhunde fra 28 nationer - af dem var 133 ruhårede standard, så der var noget at se på. Dommeren var fra Finland - bedømmelsen startede med hannerne - og da de var færdige, var det tæverne - hvor vi havde Joseffa med i championklassen - her gik det som igår, hun fik Very good, så var hun færdig for den dag. Så var vi efterhånden ved at nå til Veteranklassen hvor Anna skulle deltage - "Så skal jeg da love for, at der skete ting og sager .... Anna vandt veteranklassen og blev hermed, Veteran Verdens Vinder 2010  " - Det var en kæmpe oplevelse - tænk at Anna nu er den bedste ruhårede veteran tæve i verden i 2010  - Det var en fantastisk stor oplevelse - Tak kære venner fordi I var der, sammen med os, da vi fik den STORE oplevelse - og tårene fik frit løb .... Det var sejt ....

Toftekæret's Anna - Veteran Verdens Vinder 2010

Beviset .....

28. juni 2010

Så har vi lagt hvalpebilleder ind af f-kuldet.

Der sker virkelig meget med de små nu - nok sover og spiser de, men de er også begyndt at få øjne ...

Kik ind på f-kuldet



17. juni 2010

Så er det ganske vist - Vi har nu fået hvalpe i tirsdag  d. 15. juni - 7 dejlige hvalpe med en fordeling på 3 hanner og 4 tæver - alt gik godt - mor og hvalpe trives godt - de små spiser og sover - så alt ånder idyl. -
Vi vil undervejs lave opdatering både under sidste nyt - og en ny side der vil kommet til at hedde f-kuld - hvor vi vil lægge billeder ind på siden.

Syv på stribe ...

Tryghed ...

Carna med en af sine hvalpe - søger også her tryghed -

13. juni 2010

Vi er nu nået ind i juni måned - og tiden er ved at være at vi venter hvalpe efter Toftekæret's Carna og Herculepoirot Della Val Vezzeno - Carna er blevet meget fyldig de sidste par dage - så inden længe tror vi på at det vil være tid - 
Som det ses - er der ikke megen frigang under maven på hende ...

Frigang - ikke meget ...

24. april 2010

Vi venter hvalpe medio juni - efter den italienske herre ... Herculepoirot Della Val Vezzeno og Toftekæret's Carna - Herculepioret kommer fra Italien og er Italiensk Udstillings Champion og Italiensk Brugs Champion på grav - tillige har han brugsprøve på grav i Frankrig, samt en drevprøve på vildsvin i Italien. Sidste søndag d. 18 april fik han sin danske brugsprøve på grav her i Danmark med 59 point.

Herculepoirot Della Val Vezzeno

Herculepoirot Della Val Vezzeno

11. april 2010

Det har været en fin dag i dag, Toftekæret's Dina har vært på sporprøve i Vemmetofte. Hun skulle gå et spor på 1000m/40 timer -d.v.s. at sporet er lagt med vildtblod, det har ligget i 40 timer - det klarede hun på omkring 1 time - fik 72 point ( det højeste er 75 point ) prøvens bedste på 40 timer's spor - Et velfortjent tillykke til Jens og Marie-Louise med det flotte resultat. ( Nu er det bare derud ad..😎..... Jens ! )

Toftekæret's Dina og Jens Slettegaard på sporprøve i Vemmetofte
Dina prøvens bedste på 1000m/40timer

10. april 2010

Huset har været på den anden ende her på det sidste - for vi har været igang med at arranger udstilling i Københavnsudvalget, som idag blev afholdt i Gundsølille med 115 gravhunde.
Vi havde Joseffa med - Toftekæret's Dina og Elvi deltog ligeledes, bedst placeret blev Toftekæret's Dina med Very good 2 i brughundeklassen - 
Besøg var der også, Else og Petrea alias...Toftekæret's Estrid, kiggede lige indenfor i Gundsølille Hallen, det var hyggeligt at se dem.
 

Toftekæret's Dina fik Very good 2 på udstillingen i Gundsølille

8. april 2010

Der er idag kommet hilsen fra Toftekæret's Eline kaldet Sille i hverdagen - hele familien er så glade for hende - hun stortrives - men en' hun er særlig glad for, det er Jakob - Jakob er det bedste - bare han vil blive hjemme ... og ikke sådan flytte hjemmefra  ...

Sille fra Struer - Toftekæret's Eline

28. marts 2010

Vi har idag haft besøg af Estrid og hendes familie fra vores sidste kuld (e - kuld) - hun er blevet trimmet - og der er kommet en hel ny hund frem under pelsen, som idag kaldes Petrea... Det var dejligt at se hende og familien - samt at følge hvor meget hun er vokset.
Inden længe starter Petrea på hvalpemotivation, sammen med en masse andre gravhunde  - så må vi se hvad hun mener om det ....

Toftekæret's Estrid... kaldes Petrea i hverdagen -

13. marts 2010

Så drog vi på tur igen - denne gang var det Carna der var med - Bilen var pakket og med var Marie-Louise Dina og Elvi  - turen gik til Stouby ved Juelsminde. DGK havde deres første udstilling i år.
Det var første gang at Elvi skulle på udstilling - men hun klarde det bare så fint - og fik Særdeles Lovende, vi glæder os til at følge hende. På udstillingen kom Ditlev med familien, det var dejligt at se dem - og det gik ganske godt for Ditlev, han vandt nemlig brugshundeklassen - fik sit første Certifikat tillykke med det på Fyn.... Så var det pigernes tur - Dina fik Very Good og Carna fik Excellent.
Toftekæret stillede en opdrætsklasse med Carna, Ditlev og Dina, og det gik ganske godt vi blev 1. vinder og skulle så videre til Store Ring - hvor vi blev nr. 3. Det var en meget fin dag for Toftekæret - og vi siger tak til Jørgen og Marie-Louise for at de ville være med at stille i opdrætsklassen.

Toftekæret's Ditlev
Excellent og 1. vinder samt Certifikat i brugshundeklassen Stouby 2010

Toftekæret's Elvi fik Særdeles lovende i Stouby

Toftkæret's Carna fik Excellent i Stouby

Kennel Toftekæret 1. vinder af opdrætsklassen og BIS 3 i Store Ring i Stouby
Carna - Ditlev og Dina

14 marts 2010

Stort tillykke til Ditlev, Didrik, Dina, Dea og Dagmar - efter Kokborgs Elvis og Toftekæret's Carna - der i dag bliver 2 år -

Også et stort tillykke til e-kuldet - der idag bliver 6 mdr.

Tillykke til D - kuldet med de 2 år - og E -kuldet's halve år

Januar 2010

Vi startede året med at Joseffa var på hendes første udstilling. Joseffa og jeg var på tur med Marie-Louise, Dina og lille Elvi i Fredricia. DKK havde året's første udstilling. Det gik sådan at Joseffa fik Excellent, og Dina fik Excellent, blev anden bedste tæve - det var flot gået af Marie-Louise og Dina. Lille Elvi var med på turen for at få nogle oplevelser - og det klarede hun rigtig godt, " hun holdt sig hele vejen hjem indtil vi nåede Toftegade  "  da hun så sin hundekurv ... så måtte hun ligge en " tår " ....  man " gør " ikke fremmede steder...

Ud over at vi har været afsted - har tiden i januar måned gået med at været på rævejagt, hvis ellers vejret var til det. Det har især været noget Joseffa og Anna har kunnet bruge - Joseffa har smidt 5 ræve og der er skudt 2 for hende - det var en sej ´lille gravhund der kom hjem efter jagten.
Januar, februar har vi søgt flere drevprøver i Jylland men alle er aflyst på grund af den megen sne . Det har været umuligt at komme gennem sneen for gravhundene - med den lave markafstand .... så vi må vente til næste sæson , og håbe på at vejret bliver til det.

Joseffa